RFID-teknologi har virkelig ændret spillets regler for supply chain management ved at bruge de små tags og læsere til at sende information trådløst, hvilket gør det meget lettere at følge, hvad der går hvor. En RFID-oplæg har tre grundlæggende komponenter: selve tags, læserne, der modtager deres signaler, og en slags software til at behandle al denne data. Der findes også to basistyper af tags: passive, som har brug for læserens energi for at virke, og aktive tags, som har deres egne batterier, så de kan fortsætte med at sende information, selv når de ikke er i nærheden af en læser. Detailhandelsbutikker, fragtselskaber og hospitaler har alle taget RFID i brug, fordi det gør det meget mere sikkert at følge produkter gennem hele rejse fra fabriks gulvet til kundernes hænder. Lagerstyring får også et alvorligt løft, da ledere modtager øjeblikkelige opdateringer, hvilket reducerer fejl og hjælper med at optimere driften generelt. Nogle tal fra Cybra.com understøtter dette og viser, at virksomheder, der adopterer RFID, ofte oplever, at deres lagergennemsigtighed stiger mellem 2 % og op til 20 %, hvilket betyder færre forsvundne varer og glade kunder.
I leveringskæder fungerer aktiv RFID-markering noget anderledes end passiv RFID-teknologi. Aktive tags har indbyggede batterier, der tillader dem konstant at sende signaler, hvilket gør dem ideelle til store operationer såsom containerhavne eller lagerstyring, hvor dækning er afgørende. Passive RFID-tags kræver aktivering fra læseapparater, så de egner sig bedre til ting som kontorartikler eller små dele, der ikke flyttes meget. Den egentlige fordel ved aktiv RFID viser sig, når man styrer lagerbeholdning over store faciliteter. Detailhandlere oplever færre vildfarne varer og mere effektiv genopfyldning, efter at de har implementeret disse systemer. Forskning fra blandt andet Auburn University viser også noget imponerende. Før RFID havde mange virksomheder kun en lagerpræcision på cirka 65 %. Med korrekt implementering stiger dette til over 95 % i de fleste tilfælde. En sådan forbedring betyder, at lagre kan drives hurtigere, færre produkter går tabt mellem hylderne, og virksomhederne sparer penge på unødvendige indkøb og arbejdstimer brugt på at lede efter manglende lager.
RFID-teknologi giver virksomheder en stor fordel sammenlignet med både NFC-taggene og de traditionelle stregkoder. Selvfølgelig fungerer NFC godt til de hurtige tap-and-go-situationer på kort afstand, men RFID kan dække meget større områder og gør faktisk en forskel i, hvordan leveringskæder fungerer i hverdagen. Stregkoder kræver, at nogen peger en scanner direkte mod dem, mens RFID bare fungerer i baggrunden og automatisk registrerer varer, mens de bevæger sig rundt. Virksomheder, der skifter fra stregkoder til RFID, sparer typisk penge på lønninger og får samtidig meget bedre lagerdata, fordi RFID kan håndtere langt mere information på én gang uden problemer. Tag detailbutikker som eksempel – mange har rapporteret færre tomme hylder, og produkterne er faktisk tilgængelige, når kunderne ønsker dem, hvilket betyder glade kunder og mere effektiv drift i hele organisationen.
RFID-taggene bidrager med noget virkelig værdifuldt, når det kommer til at holde styr på lagerbeholdningen i realtid, og dette hjælper med at stoppe de irriterende udsolgte situationer og sikrer, at produkterne forbliver tilgængelige. Når virksomheder modtager løbende opdateringer om lagerbeholdningen, kan de håndtere deres lagerbedre og undgå at miste salg, fordi kunderne ikke kan finde det, de har brug for. Tag H&M som eksempel – de implementerede RFID i hele deres butikker og lagre og bemærkede en markant forbedring i nøjagtigheden af deres lageroptælling samt færre tomme hylder. Muligheden for at se præcis, hvad der sker med lagerbeholdningen lige nu, giver virksomhederne evnen til hurtigt at justere, når markederne ændrer sig uventet, så hele v supply chain becomes more agile and responsive to customer needs.
RFID-teknologi til automatiseret databehandling reducerer arbejdskraftomkostninger og eliminerer i høj grad de irriterende menneskelige fejl, der ofte hæmmer lageradministreringen. Ingen mere tidsspild på manuelle optællinger eller hovedbrud ved dataindtastning betyder, at medarbejderne kan koncentrere sig om virkelig vigtige opgaver i stedet for blot at skrive papir. Detailhandlere, der er skiftet til RFID-systemer, rapporterer årlige besparelser på flere tusinde kroner, især fordi de mister færre varer under lageroptællinger og fordi deres forsendelsesafdelinger kører mere effektivt. Selvom det måske ved første øjekast kan virke skræmmende at fravælde gamle metoder, oplever de fleste virksomheder, at RFID forenkler hele driften. Der er selvfølgelig nogle forudgående investeringer, men fordelene på lang sigt er som regel større end omkostningerne, når man ser på den forbedrede nøjagtighed i hele virksomheden.
RFID-tiketter øger virkelig nøjagtigheden, når det kommer til at sende varer ud og opfylde ordrer, hvilket reducerer fejl og gør kunderne mere tilfredse i almindelighed. Ved at have disse små chips fastgjort til produkterne, kan virksomheder følge, hvor tingene er til enhver tid, hvilket betyder, at der er mindre risiko for at sende nogen det forkerte produkt eller at overse en leveringsfrist. Detailforretninger drager især fordel af denne type pålidelighed, da ingen ønsker at vente uger på noget, de bestilte forrige uge. Lagerchefer landet over har med egne øjne set, hvordan RFID-teknologi effektiviserer driftsprocesser i deres faciliteter. Virksomheder, der konsekvent leverer inden for deres aftalte leveringsvinduer, oplever en forbedring af deres økonomi, fordi tilfredse kunder ofte vender tilbage igen og igen. Når forbrugere ved, at de kan regne med at få det, de har betalt for, lige når de forventer det, skabes der varige relationer mellem mærker og forbrugere.
Når virksomheder begynder at bruge NFC- og RFID-teknologi i deres sporingssystemer, bliver privatliv et stort anliggende, især når der arbejdes med ting som kundensavne og adresser. Vi ser disse chips dukke op overalt fra lagerbeholdningsstyring til sikkerhedsmærkninger i detailhandlen, hvilket betyder, at der er rigelig plads til, at nogen kan snuse rundt, hvor de ikke burde. Regeringer og branchegrupper har forsøgt at følge med i dette ved at oprette regler inden for databeskyttelse. GDPR kommer i tankerne, sammen med ISO-standarder, der kræver, at virksomheder får korrekt tilladelse, før de indsamler personoplysninger. Brancheinteresserede er klar over, at det ikke er let at finde den rette balance mellem ny teknologi og privatliv. De fleste er enige om, at stærk kryptering er en forudsætning i dag, men det, der virkelig betyder noget, er, hvordan virksomheder rent faktisk implementerer disse sikkerhedsforanstaltninger gennem deres leveringskæder uden at få kunderne til at føle, at de hele tiden bliver overvåget.
At investere penge i RFID-systemer betyder almindeligvis, at man i starten skal bruge en del penge på ting som udstyr, softwarepakker og uddannelse af personale i korrekt brug. Selvom disse startomkostninger kan virke ret høje, bør virksomheder ikke glemme, hvad de har til gavn på lang sigt. Mange producenter inden for forskellige sektorer har formået at overkomme disse økonomiske udfordringer og oplevet konkrete fordele efter implementering af RFID-teknologi. Detailhandlere bemærker især bedre forrådsstyring og færre forsvundne varer, når de skifter fra gammeldags manuelle kontroller til automatiserede RFID-scanninger. Ifølge markedsforskningsrapporter begynder virksomheder typisk at se afkast inden for 12-18 måneder, da deres drift bliver mere effektiv og spild reduceres. Nogle lagre rapporterer, at de har reduceret arbejdstimer med op til 30 %, når de fuldt ud har integreret RFID gennem hele faciliteterne.
At integrere RFID-teknologi i ældre supply chain-systemer er ikke let og medfører en række udfordringer. Ældre systemer er simpelthen ikke bygget til at håndtere moderne RFID-teknologi, og det fører ofte til uforeneligheder i stedet for en problemfri samarbejdsevne. Dette skaber en række problemer, fra lagerfejl til forsinkelser i forsendelsen. Men der er løsninger på dette rod. De fleste virksomheder investerer enten i særlig software, kaldet middleware, eller hyrer eksterne konsulenter, som ved, hvordan man får de gamle og nye systemer til at fungere sammen. Tag eksemplet med ABC Manufacturing i sidste år. De brugte måneder på at få deres RFID-system til at kommunikere med deres årti gamle lagerstyringssystem. Da det endelig virkede, så de fejlprocenten falde med næsten 50 %, og sporingsprocessen blev meget hurtigere. Enhver, der overvejer at implementere RFID, bør helt sikkert undersøge, hvad andre virksomheder har gennemgået, før de kaster sig ud i det. At lære af disse erfaringer kan spare en masse tid og penge på lang sigt.
At kombinere IoT med RFID-teknologi ændrer måden, hvorpå virksomheder ser på deres leveringskæder. Når disse teknologier arbejder sammen, gør det det muligt at følge produkter, mens de bevæger sig gennem lagre og distributionscentre i realtid. Hele systemet bliver næsten som et net, hvor information strømmer mellem forskellige dele af leveringskæden. Bedre kontrol med lagerbeholdningen opnås gennem denne forbindelse. Mange detailhandlere bruger i dag IoT-sensorer til automatisk at følge lagerbeholdningen. Dette reducerer fejl, som mennesker begår ved manuel optælling, og hjælper med at beslutte, hvornår der skal bestilles mere varer, baseret på de faktiske efterspørgselsmønstre. Leveringskæder bliver meget hurtigere til at reagere på ændringer i kundernes behov, når virksomheder implementerer disse intelligente systemer. Vi oplever store forbedringer i logistikoperationer takket være denne kombination af teknologier.
Når vi kombinerer blockchainteknologi med RFID-taggene, opstår der mange nye muligheder for at sikre data og gøre dem sporbare gennem hele processerne. Med blockchain bliver enhver information, der registreres via RFID, næsten uforanderlig og kan kontrolleres til enhver tid, hvilket giver alle parter i forsyningskæden større tillid til, hvad der foregår. Når vi taler om praktiske anvendelser, er NFC-visitekort blevet ganske almindelige i disse dage blandt professionelle. Bare tryk på kortet med en telefon, og kontaktinformationer eller virksomhedsdetaljer vises øjeblikkeligt. Det bedste? De beskytter private oplysninger takket være stærk kryptering fra begyndelsen til slutningen. For virksomheder, der ønsker at være foran, giver integration af blockchainteknologi i eksisterende RFID-systemer den ekstra beskyttelseslag, uden at ofre den brugervenlighed, som moderne handel kræver.
RFID-systemer genererer tonvis data hver dag, og kunstig intelligens bliver virkelig god til at give mening til al denne information for at hjælpe med bedre beslutningstagning. Når virksomheder kan forudsige, hvad kunderne ønsker, før de endda spørger efter det, gør det ressourceplanlægning meget lettere og reducerer unødige lagerbeholdninger og de irriterende situationer, hvor varer er udsolgt. AI-softwaren dykker ned i RFID-tallene og opdager mønstre, som ingen ellers ville bemærke, og giver ledere reel og nyttig information om, hvordan deres leveringskæder muligvis vil performe næste måned eller kvartal. Brancheeksperter har i årevis talt om, hvor vigtig prediktiv analyse vil være i fremtiden. Virksomheder, der kommer foran kurven her, opnår alvorlige fordele frem for konkurrenter, som stadig stoler på intution frem for hård data i deres logistiknetværk. Kigger man fremad, vil det sandsynligvis ikke være muligt for leveringskædeledere at fungere uden adgang til denne slags indsigt i nær fremtid.
