RFID, som står for Radio Frequency Identification, og NFC, eller Near Field Communication, er to forskellige trådløse teknologiløsninger til overførsel af data, selvom de tjener ret forskellige formål. RFID-tags fungerer bedst, når man har brug for at spore ting på afstand og har rigelig plads til lagring af information, hvilket gør dem ideelle til at følge varer, mens de bevæger sig gennem lagre og leveringskæder. NFC derimod handler om interaktioner på kort afstand og sikkerhedsfunktioner, så det anvendes ofte i betalingssystemer, hvor hurtige og sikre overførsler er afgørende. Tag lagre som eksempel – her virker RFID-teknologien rigtig godt, fordi disse tags kan indeholde langt mere information end NFC-modsatserne, hvilket tillader detaljeret sporingsmulighed gennem komplekse operationer. Visse undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger RFID, oplever forbedringer i sporing af aktiver på over 95 %, mens lagervareadministrationen bliver væsentligt mere effektiv, simpelthen fordi RFID-tags kan levere langt mere data ved hver enkelt scanning sammenlignet med det, NFC kan tilbyde.
RFID-læsere arbejder hånd i hånd med antenner for at sikre, at vi får gode data og holder styr på varer korrekt. Grundlæggende opsamler læsere signaler, der sendes ud fra tags via radiobølger, og antenner hjælper disse signaler med at rejse frem og tilbage mellem tags og læsere. Der findes også forskellige typer RFID-antenner, såsom rettede antenner, som virkelig skiller sig ud, fordi de dækker større områder og giver ret præcise målinger. Dette er meget vigtigt i store lagre, hvor ting nemt kan gå tabt. At få den rigtige kombination af læsere og antenner gør hele forskellen, når det gælder om at lokalisere ting hurtigt. Tag lagre, der for nylig er skiftet til RFID-systemer – nogle så en forbedring i deres drift på 30 % alene ved at kunne følge ting i realtid i stedet for at gætte sig til, hvor ting befinder sig. Når alt fungerer sammen, giver det lagercheferne ro i sindet, fordi de ved, at de kan tjekke lagerstatus når som helst uden at skulle bruge timer på at lede efter vildfarne varer.
RFID-software er virkelig vigtig for at omdanne al den rådata til noget brugbart, og den fungerer ret godt sammen med eksisterende lagerstyringssystemer (WMS) til at gøre databehandlingen meget bedre. Når RFID-tags scannner varer, sender de øjeblikkeligt information tilbage, hvilket giver virksomheder et klart overblik over, hvad der er på lager, og hvad der måske næste gang bliver nødvendigt. Denne form for realtidsovervågning gør en stor forskel, når ledere skal træffe hurtige beslutninger baseret på aktuelle lagermængder. Mange virksomheder, som begyndte at bruge RFID-software, så deres lageroptællinger blive væsentligt mere præcise over tid – nogle nåede endda tæt på perfekt nøjagtighed efter implementeringen. Detailhandelslager rapporterer, at med RFID-sporing kan de forudsige, hvilke produkter der vil sælge og hvornår, ofte med en nøjagtighed inden for cirka 20 %. Den slags prognoser hjælper dem med at allokere personale og ressourcer korrekt, mens de stadig imødekommer kundedemanden. Effektiv lagerstyring gennem RFID-teknologi fører til sidst til mere intelligente daglige operationer i hele landets lagre.
At have adgang til data i realtid over, hvad der sker i lageret, gør hele forskellen, når det kommer til korrekt varelagerstyring. RFID-tags gør det muligt for ledere at vide præcis, hvor produkterne er placeret, og hvor meget lager der er tilbage til ethvert tidspunkt. Dette fører til bedre nøjagtighed i hele organisationen og sparer utallige timer, der ellers ville gå med til at lede efter manglende varer. Ifølge brancheundersøgelser oplever virksomheder store forbedringer i lagerets nøjagtighed, når de skifter til RFID-systemer. Tag Checkpoint Systems som eksempel – de oplevede, at deres lagerstyring blev næsten øjeblikkelig efter implementeringen. Ud over blot at vide, hvor ting er, hjælper denne teknologi med at afstemme udbud med den reelle kundedemand. Lagerchefer kan allokere ressourcer smartere fremfor at gætte sig til, hvor problemer kan opstå. Overordnet kører driftsprocesserne også mere jævnt, da alle ved, hvad der er tilgængeligt, uden at skulle bruge timer på manuelle kontroller.
De, der stadig er afhængige af manuel varelageroptælling, kender kun alt for godt til fejlens spil. Disse gammeldags metoder er simpelthen ikke længere tilstrækkelige, når man forsøger at følge lagerbeholdningen ordentligt. For mange lagre ender med enten at have for meget vare, der står og samler støv, eller med et hastigt behov for at genopfylde varer, som burde have været bestilt for længst. Her kommer RFID i spil. Når virksomheder skifter til automatiserede scanningsystemer, oplever de markante fald i varelagerfejl. Ifølge nogle undersøgelser udført af Checkpoint Systems rapporterer lagre, der anvender RFID-teknologi, at de reducerer fejl i optællingen med omkring 70 % i de fleste tilfælde. Den egentlige magi sker, når rutinemæssige opgaver som f.eks. daglige optællinger håndteres automatisk i stedet for at være afhængige af trætte medarbejdere, som måske tæller forkert eller glemmer at registrere data. De fleste lagerchefer bemærker, at deres team bruger mindre tid på at kæmpe med papirarbejde og mere tid på faktisk at styre varestrømmen, hvilket gør alle jobs lettere i hele organisationen.
Virksomheder kan spare penge, når de implementerer RFID-teknologi i deres lagre. Systemet reducerer arbejdskraftomkostninger, fordi medarbejderne bruger mindre tid på manuel vareoptælling. Desuden holder virksomheder færre ekstra produkter tilbage, da de altid ved præcis, hvad der er på lager. Checkpoint Systems har udført en undersøgelse, der viser reelle resultater for virksomheder, der skiftede til RFID-tags. Mange rapporterede at have reduceret omkostningerne med to cifre efter installationen. Ved at kigge på afkastningen af investeringen over flere år, er det værd at overveje RFID for de fleste operationer. Selvom de indledende omkostninger måske virker høje, betaler de løbende besparelser sig typisk tilbage inden for 18 måneder ifølge brancheopgørelser. Desuden kører lagrene mere sikkert i hverdagen med færre vildfarne varer og bedre gennemsigtighed i hele leveringekæden. Disse forbedringer fører ofte til bedre kundetilfredshed.
Installation af RFID-systemer i lagre kræver omhyggelig planlægning, hvis virksomheder ønsker fuld dækning i hele driften. Først og fremmest skal nogen se på lagerets layout og hvilke typer inventar, der flyttes gennem det dagligt. Det betyder at gå rundt og identificere steder, hvor RFID-tiketter virkelig kan gøre en forskel. At få placeret tiketterne rigtigt afhænger af ting som metalreoler, der måske blokerer signaler, eller områder med høj trafik, hvor varer konstant kommer og går. Når dette er kortlagt, bliver valg af den rigtige RFID-teknologi næste punkt på listen. Passive tiketter fungerer fint i de fleste situationer, men aktive kan være bedre til at spore dyrebare varer, der kræver overvågning i realtid. Lagerchefer bør også huske at følge nogle grundregler, når de implementerer disse systemer. At udføre stedstests på forhånd sparer hovedpine senere, og at afprøve systemet i mindre skala, før man går i gang fuldt ud, kan forhindre kompatibilitetsproblemer i fremtiden. Måden, hvorpå læsere kommunikerer med tiketter, er også vigtig, så det skal sikres, at de kommunikerer korrekt med hinanden fra starten, for at undgå irriterende problemer under implementeringen.
At integrere RFID-teknologi i lagerstyringssystemer gør en stor forskel for, hvordan driften foregår i hverdagen. Når disse systemer arbejder sammen, giver de ledere adgang til live-data om lagerplaceringer, beholdningsniveauer og varebevægelser gennem hele faciliteten. Det betyder, at bedre beslutninger træffes hurtigere, og at arbejdsgange bliver væsentligt mere effektive. Selvfølgelig er der udfordringer ved implementering af RFID-teknologi. Mange lagre har svært ved at få ældre systemer til at kommunikere med ny RFID-hardware, og at holde alle data synkroniserede på tværs af forskellige platforme er stadig en udfordring for mange virksomheder. En god tilgang indebærer at udvikle grænseflader, der kan skaleres efter behov, samtidig med at der opretholdes klare kommunikationslinjer mellem RFID-læsere og lagerstyringssystemer. Tag DHL som eksempel – de så en stigning i deres udfyldningsnøjagtighed på over 30 % efter en korrekt integration af RFID i flere distributionscentre. Den vigtigste erfaring er enkel, men afgørende: vælg RFID-løsninger, der rent faktisk harmonerer med det, der allerede kører på lageret, og glem ikke at investere i en solid datainfrastruktur fra starten.
At sikre, at lagermedarbejderne er korrekt trænet i RFID-teknologi og hvordan man bruger den korrekt, gør en kæmpe forskel, når nye systemer tages i brug. Gode træningsprogrammer skal dække basics først, så folk forstår, hvorfor RFID er vigtigt, og hvordan det faktisk fungerer i hverdagen. Træningen bør omfatte flere centrale emner, herunder hvordan RFID integreres i daglige operationer, grundlæggende systemfunktioner og hvad man skal gøre, hvis der opstår problemer med tags eller læsere. Praktisk erfaring er også vigtig, og mange lagre opdager, at når medarbejderne får lov til at bruge udstyret under simuleringer, stiger deres selvtillid markant. Virksomheder bør ikke stoppe ved den indledende træning – løbende supportmateriale og opfølgende kurser hjælper med at holde alle ajour, da RFID-teknologien hele tiden udvikles. Ud over den rene tekniske viden skaber en korrekt udført træning en arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke er bange for ny teknologi, men i stedet ser den som noget, der hjælper dem med deres arbejdsopgaver. Lagerfaciliteter, der investerer alvorlig tid i medarbejderuddannelse, oplever typisk langt mere problemfri implementering og får langt mere værdi ud af deres RFID-investeringer på lang sigt.
RFID-systemer står over for reelle problemer, når de installeres i områder med meget metal. Metalliske overflader har tendens til at reflektere eller absorbere radiobølger, hvilket forringer signalerne eller blokerer dem helt. Dette gør RFID-teknologi meget mindre pålidelig i praksis. Der findes dog løsninger på dette problem. Specialantenner, der er designet til at fungere i udfordrende omgivelser, har vist sig at være nyttige. Ekspertmeget anbefaler, at RFID-læsere og -tags placeres længere væk fra metalgenstande, hvilket hjælper i høj grad. Nogle virksomheder producerer i dag RFID-tags, der er specielt fremstillet til at hænge fast på metaloverflader uden at miste forbindelsen. Undersøgelser viser, at anvendelsen af disse løsninger kan øge succesraten af signalaflæsninger med over 50 %, selv i virkelig udfordrende miljøer, hvor metal er til stede overalt.
At få RFID-tags placeret rigtigt er meget vigtigt, når det gælder om at holde styr på forskellige typer lager beholdning præcist. Metalværktøjer, stofvarer og endda beholdere med væsker kræver alle deres egen særlige tilgang, så tagsene fungerer korrekt. Tag metalvarer som eksempel – de kræver typisk, at tagsene placeres et sted, hvor der ikke er metal i nærheden, eller nogle gange brug af små afstandsholdere. Stoffer er lidt nemmere, da det ofte virker bedre at sætte tagsene et fladt sted. God placering gør virkelig en stor forskel for, hvor godt hele RFID-systemet fungerer i hverdagen. Nogle praktiske tests viste, at når virksomheder blev kloge i forhold til, hvor de placerede tags på store og komplekse varer, steg scanningsnøjagtigheden med omkring 40 % i nogle lagermiljøer. Disse erfaringer fra den praktiske anvendelse hjælper virksomheder med at få langt bedre resultater fra deres RFID-opstillinger i forskellige lagerfaciliteter og distributionscentre.
At kombinere IoT med RFID-teknologi ændrer måden, hvorpå virksomheder håndterer deres lagerbeholdning, hovedsageligt fordi det giver bedre forudsigelseskraft. Disse IoT-enheder indsamler løbende data, og når de arbejder sammen med RFID-tags, modtager ledere løbende opdateringer om lagerstatus og identificerer mønstre, mens de opstår. Dette hjælper med at forudsige, hvornår produkter vil være udsolgt, eller hvornår for meget lager ligger uanvendt. En nylig artikel i International Journal of Production Research konstaterede, at virksomheder oplevede en stigning i driftseffektivitet på cirka 30 % efter at have integreret disse to teknologier. De fleste brancheeksperter mener, at denne kombination vil fortsætte med at vokse, især da intelligente lagre begynder at integrere AI sammen med opgraderede RFID-systemer for en mere intelligent lagerstyring. Virksomheder, der adopterer disse værktøjer, har typisk en fordel i markeder, hvor konkurrencen bliver hårdere hver dag.
Det globale lagermiljø oplever lige nu noget ret spændende, hvad angår bæredygtige mærkningsmuligheder, og NFC-etiketter er virkelig ved at tage fart i denne sektor. Sammenlignet med de gamle RFID-tags fungerer disse små NFC-etiketter faktisk bedre for grønne lagre, fordi de ikke kræver al den plastikforpakning og lignende. De kan også sættes næsten overalt, så virksomheder kan spore beholdningerne mere effektivt og samtidig reducere den miljømæssige skade, som opstår fra alle de mærkninger, der ligger rundt. En lagerchef fortalte mig, at deres virksomhed reducerede affaldet fra mærkninger med cirka 20 %, da de skiftede til NFC-teknologi sidste år. Store navne som Patagonia har allerede taget NFC-etiketter i brug som en del af deres løfte om renskab i leveringskæderne. Set fra en praktisk vinkel får lagre, der adopterer NFC-etiketter, en dobbelte fordel: de reducerer deres økologiske fodaftryk og opnår samtidig mere effektiv drift, der lettere kan tilpasse sig skiftende markedsforudsætninger.
